Annonce
Annonce
Foto: Polfoto
Målmandskrise på The Stadium of Light
Sunderland og klubbens skotske manager David Moyes står overfor en potentiel målmandskrise i Sunderland, da de to eneste målmænd i førsteholdstruppen begge er skadet.
En skade til det sædvanlige førstevalg, den italienske målmand Vito Mannone, betød dog, at 22-årige Jordan Pickford har vogtet buret i de to seneste kampe.
Ifølge flere engelske medier forsøgte David Moyes at hente en tredjemålmand ind i transfervinduet. Det lykkedes dog ikke, og nu er situationen blevet endnu værre.
Pickford er nu ikke længere en del af den engelske U21-trup, da han har pådraget sig en lårskade, og nu er tvivlsom til Premier League-runden efter landskampspausen, hvor Sunderland møder Everton på hjemmebane.
Mens Vito Mannone har været skadet, har 20-årige Max Stryjek været på bænken. Han har dog endnu ikke spillet en førsteholdskamp for Sunderland.
Annonce