Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Målmandsjagten fortsætter: Chelsea optrapper interesse i englænder

Af Morten Bruun Jørgensen
23.07.2020 Kl. 09:32
Nick Pope er stadig en spiller, som Chelsea holder særdeles tæt øje med i jagten på en ny målmand.

Jan Oblak, Dean Henderson, André Onana og Nick Pope.

Listen over målmænd, som Chelsea er interesseret i at erstatte Kepa Arrizabalaga er efterhånden ret lang. Og det lader ikke til, at The Blues har valgt at fokusere entydigt på at hente én af de førnævnte keepere.

For nu rapporterer 90min, at Chelsea fortsat er interesseret i Nick Pope, og at klubben sågar har optrappet overvågningen af englænderen i de seneste uger, hvor særligt Jan Oblak og Dean Henderson er rygtet til London-klubben.

Efterhånden lader det til, at Frank Lampard og Co. har besluttet sig for, at der skal hentes en ny målmand til klubben uanset, om Kepa Arrizabalaga finder sig et nyt sted at spille eller ej.

Derfor fortsætter Chelsea også med at holde øje med Nick Pope frem mod sommerens transfervindue efter en sæson, hvor englænderen har holdt målet rent i imponerende 15 kampe.

Der er en tro om, at Nick Pope vil være den billigste af de nævnte målmænd at købe for The Blues.

Annonce