Målmanden Giroud går viralt – Her er alt om den vilde historie
Det er lørdag aften den 7. oktober, og AC Milan er på vej til at hive en smal sejr i land på udebane efter en sen scoring af Christian Pulisic, da klubbens målmand Mike Maignan springer ud og rammer en modspiller i hovedet med sit knæ. Rødt kort.
AC Milan-træner Stefano Pioli har brugt alle sine udskiftninger, så gode råd er dyre.
Den tidligere Premier League-angriber Olivier Giroud, som er blevet skiftet ind midt i anden halvleg, byder sig til og overtager Maignans målmandstrøje og handsker.
Nu skal AC Milan overleve mindst fem minutter med en 37-årig angriber på mål med en spiller i undertal.
Straks bliver Giroud sat på prøve, men han disker både op med et godt indgreb og en god redning, der sikrer AC Milan en sejr og en fortsat førsteplads i Serie A.
Sidenhen er Girouds minutter som målmand gået viralt.
Artiklen fortsætter under videoen
På sin hjemmeside skyndte AC Milan at få produceret en målmandstrøje med Girouds navn, og på meget kort tid blev den udsolgt, og her spillede Zlatan Ibrahimovic også en rolle.
For i et opslag på Instagram meldte den tidligere Manchester United-stjerne ud, at han ville have fingrene i Girouds målmandstrøje, hvilket var medvirkende til, at salget gik helt amok.
Girouds præstationer på mål førte også til, at han havde på ugens hold i Serie A – vel at mærke som målmand.
Efterfølgende har franskmanden med en fortid hos Arsenal og Chelsea også fortalt, hvorfor han tog handskerne på.
– Jeg kunne godt lide at stå på mål, da jeg var barn, så derfor blev jeg valgt, siger han om minutterne, der fik ham til at gå viralt.
TOPHISTORIER LIGE NU
1. BREAKING: UEFA i kæmpe kovending om Rusland
2. Fire spillere: Her er Erik ten Hags ønskeliste
3. En hyldest til Hazard – En af årtusindets bedste i Premier League