Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Lyon-præsident: Har haft lange diskussioner med Mourinho

Af Tobias Reffstrup Rasmussen
24.06.2018 Kl. 20:54
Lyon-præsident Jean-Michel Aulas indikerer måske, at Manchester United også kunne have en interesse i Nabil Fekir.

Nabil Fekir var millimeter fra et skifte til Liverpool, inden skiftet kollapsede tidligere på måneden, selvom prisen for franskmanden ellers angiveligt var forhandlet på plads.

Lyon-præsident Jean-Michel Aulas havde forhandlet en pris på 53 millioner pund på plads, og nu indikerer han måske i en udtalelse, at der er kommet en ny bejler på banen.

– Jeg var sammen med José Mourinho den anden dag. Vi havde lange diskussioner, siger han ifølge Liverpool Echo.

Real Madrid skulle også være ude efter den offensive midtbanespiller, som for tiden er i Rusland med det franske landshold.

Aulas slår fast, at han ikke længere er i snak med Liverpool.

– Personligt er jeg ikke længere i diskussion med Liverpool. For tiden venter vi på, at Frankrig og Nabil får et fantastisk VM. Det var forventet på tidspunkt, at han skulle til Liverpool. Jeg havde givet grønt lys. Det skete ikke, fordi tingene blev trukket ud.

Annonce