Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Lyon-manager: Lacazette bliver her

24.07.2015 Kl. 17:38
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Med 27 mål sikrede Alexandre Lacazette sig topscorertitlen i Ligue 1. Ikke overraskende er den franske målræv blevet sat i forbindelse med klubber som Manchester United, Chelsea, Arsenal og Liverpool.  

Lyon og Arsenal tørner i weekenden sammen i Emirates Cup, og forud for den kamp benytter Lyons manager, Hubert Fournier, lejligheden til at slå fast, at Lacazette skal ingen steder.

– Jeg har ikke meget at sige. Han har sagt, at han vil blive hos os. Selvfølgelig er det nogle klubber, der er tiltrukket af den type spiller, han er, afslørede Fournier ifølge London Evening Standard.

– Men han er på kontrakt i Lyon, og med alle de turneringer vi skal medvirke i i næste sæson, er det klart, at vi ønsker at beholde ham.

Lyons præsident har tidligere udtalt, at det kræver mindst £35 millioner, før Lyon vil overveje at slippe deres guldfugl. 

Annonce