LYNHOLDET: Tjen penge på din viden om denne PL-runde
På PLBOLD-redaktionen elsker vi managerspil. Selvfølgelig endnu mere, når det drejer sig om Premier League. Hos Lynholdet.dk kan du nu sætte et managerhold, der udelukkende baseres på kampene i Premier League lørdag og søndag. Derfor handler det naturligvis om, at sætte et hold ud fra, hvem man tror mest på her og nu.
Vi har kigget lidt på rundespillet til lørdag og søndag og giver dig her 11 skarpe tips til, hvem du bør købe! Kombinér det med dine egne ideer, så er der særdeles gode muligheder for gevinst.
budget: 50 millioner
Vores bud på en målmand..
Hugo Lloris, Tottenham – Pris: 5,5 millioner
Vi skal have råd til slagkraft længere fremme på banen, så derfor tager vi en af de lidt billigere muligheder i målet, omend Lloris klart er i den dyre ende af målmænd. Tottenham vil være revanchelystne efter midtugens CL-nedtur mod AS Monaco og da franskmændenes mål kom efter fejl i defensiven, som senere hen er blevet revset af manager Mauricio Pochettino, så vil fokus være på defenisven. Rent bur giver godt i pointkassen og det tror vi godt Spurs kan mønstre i deres møde med Sunderland.
Vores bud på fire forsvarsspillere..
Ben Davies, Tottenham – Pris: 3,0 millioner
Jan Vertonghen, Totteham – Pris: 3,5 millioner
Vi vælger Davies og Vertonghen. Lidt af samme grund som med Lloris i målet. Man kunne have valgt dyrere alternativer som Walker og Alderweireld, der også ventes at starte i Spurs' forsvar, men så længe de to starter inde, hvilket vi forventer, så går vi på samme måde som med Lloris, efter Rent bur-bonussen!
Bacary Sagna, Man City – Pris: 3,5 millioner
Starter inde på højrebacken. Kommer med frem. Kan måske lave en assist for Manchester City imod relativt svage Bournemouth.
Leighton Baines, Everton – Pris: 4,0 millioner
Vores dyre dreng i defensiven! Tager sommetider frispark, altid straffe. Et mål her og vi bonger meget ud på pointene! Møder Middlesbrough, så der burde være muligheder for formstærke Everton, der anført af altid pålidelige Baines skal fortsætte kursen mod de europæiske placeringer i denne sæson.
Vores bud på fire midtbanespillere..
Yannick Bolasie, Everton – Pris: 4,5 millioner
Bolasie har set lovende ud indtil nu. Lynhurtig og med masser af gå-på-mod. Vi går efter en midtbanespiller, der scorer i dette valg. Mål og assist er en klar dagsorden for Bolasie mod Viktor Fischers Middlesbrough hjemme på Goodison Park.
Pierre-Emile Højbjerg, Southampton – Pris: 3,5 millioner
Hvis han ikke starter, så bliver han helt sikkert skiftet ind. Et billigt valg, der dog bør være garant for point her.. En overkommelig opgave hjemme mod Swansea. Åbner Højbjerg endelig sin målkonto i PL? Vi håber!
Christian Eriksen, Tottenham – Pris: 6,5 millioner
Mere dansker-power på midten. Eriksen tager frispark og er en assistkonge hos Tottenham. Hjemme mod Sunderland kommer der med garanti mål og mon ikke danskeren fortsætter den fine form og sætter signatur på enten oplæg eller scoringer. 6,5 mil er en dyr pris, men vi håber – og tror på, at Eriksen leverer tilbage med en flot pointtotal.
Kevin De Bruyne, Manchester City – Pris: 6,5 millioner
Måske Premier League hotteste spiller netop nu? Fantastisk i sidste weekends Manchester-derby og måske kan han gøre det igen? Vi tror på minimum én scoring til KdB hjemme mod Bournemouth!
Vores bud på to angribere..
Kelechi Iheanacho, Manchester City – Pris: 5,5 millioner
Starter utvivlsomt på toppen i Sergio Agüeros karantænefravær. Scorede mod Manchester United og hvis man kan det; Så kan man også hjemme mod Bournemouth. Nigerianeren er brandvarm og til 5,5 millioner, kan det være ugens bedste indkøb..
Charlie Austin, Southampton – Pris: 4,0 millioner
Super god for Southampton i Europa League-kampen mod Sparta Prag. Har længe været ude med en skade, men scorede to kasser i torsdagens kamp og selvom det er usikkert om han starter inde her, så kan han få en rolle og blive afgørende. Et godt sats til prisen!
SÆT DIT EGET HOLD NU OG VIND PENGEPRÆMIER
KORT om spillet:
Der er kontante pengepræmier hos Lynholdet og man finder med det samme ud af, om man har vundet eller tabt. Det er lynhurtigt, det er simpelt og det bygger ganske enkelt på DIN viden om spillerne og spillet. Hvis du føler dig skarp på denne runde, så er det ganske enkelt og hurtigt at sætte dit hold.
Den aktuelle stilling og form kan være en hjælp, når man skal sætte sit hold..