Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Lyder som et skambud: Aston Villa vil byde på Burnley-profil

Af Morten Bruun Jørgensen
07.05.2021 Kl. 06:51
Aston Villa har Dwight McNeil højt på klubbens ønskeliste, og Birmingham-klubben vil forsøge at teste Burnley.

128 millioner kroner er angiveligt det bud, som Aston Villa vil sende i retning af Burnley i håbet om at kunne få lokket Dwight McNeil væk fra klubben.

Sådan skriver Football Insider i dag.

Mediet hævder, at Aston Villa vil forsøge at teste Burnley med et tidligt bud, men hvis buddet ikke er højere end 128 millioner, har vi svært ved at forestille os, at Burnley vil se det som andet end en fornærmelse.

21-årige McNeil har nemlig allerede i flere sæsoner været en profil for Sean Dyches mandskab, hvor han ofte har været holdets mest kreative spiller.

Derfor er englænderen også en spiller, der bliver sat stor pris på hos The Clarets. Han har kontrakt med klubben frem til 2024, og derudover har Burnley endda option på at forlænge den med yderligere et år.

Når man tager det i betragtning, er det meget svært at forestille, at Aston Villa kan lykkes med et bud i den størrelsesorden.

I denne sæson har McNeil spillet 36 kampe, hvor det er blevet til to mål og fem assists.

Annonce