Luton-profil fik hjertestop: Nu taler han ud

En stor forskrækkelse ramte Vitality Stadium den 16. december.

Efter en times spil kollapsede Luton-midtstopperen Tom Lockyer på banen, og ikke lang tid stod det klart, at der var tale om et hjertestop.

Heldigvis kom Tom Lockyer hurtigt til bevidsthed, og efter fem dage på hospitalet blev han udskrevet.

Nu har Tom Lockyer sendt en stor tak til de personer, som var med til at redde hans liv.

– Jeg vil bare sige, at jeg har det rigtig godt og føler mig rigtig meget efter det hjertestop, jeg fik i Bournemouth, indleder Tom Lockyer i en besked på Instagram.

– Grunden til, at jeg har det så godt skyldes de heroiske handlinger fra spillerne, personalet, lægerne og paramedicinerne.

– Jeg føler mig taknemmelig for, at dette skete for mig omgivet af disse helte. De reddede mit liv. Jeg vil aldrig glemme, hvad I gjorde for mig.

– Selvom jeg er ked af ikke at være involveret, føler jeg mig fuld af stolthed over at se drengene fortsætte kampen uden mig. Den kampånd, jeg har set i de sidste tre kampe, har givet mig et tiltrængt løft.

– Jeg vil gøre, hvad jeg kan – på alle mulige måder- for at hjælpe manageren og klubben. I hvilken kapacitet vides endnu ikke, da jeg skal mødes med specialister i det nye år.

– Jeg kan ikke understrege nok, hvor vigtigt det er for så mange som muligt at kende hjertemassage. Det redder bogstaveligt talt liv, ligesom mit. Tjek venligst hjemmesiden hos British Heart Foundations for at få grundlæggende oplysninger, eller tag selv på et kursus.

– Man ved bare aldrig, hvornår man får brug for det. Jeg er blevet overvældet over den støtte, jeg har modtaget, og jeg takker jer alle for jeres beskeder, breve, gaver og lykkeønskninger.

– At se bannerne på stadion og høre mit navn blive sunget betød virkelig meget for mig og min familie.

– Til sidst vil jeg gerne takke Bournemouth, Gary Sweet, Rob Edwards og Luton Town for den støtte, de har givet min familie i denne tid. Jeg håber, at alle får et rigtig godt nytår og de bedste ønsker for 2024, lyder det fra Tom Lockyer.