Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Luton på vej til at handle hos Manchester United

Af Emil Plovgaard
30.08.2023 Kl. 14:53
Oprykkerne fra Luton vil forstærke sig med spiller fra De Røde Djævle.

21-årige Teden Mengi er på vej til at skifte Manchester United ud med Premier League-oprykkerne fra Luton på en permanent aftale.

Det melder transferjourrnalisten Fabrizio Romano.

Oprykkerne fra Luton er desperate efter defensive forstærkninger som følge af, at klubben har lukket syv mål ind i sine første to Premier League-kampe. Det er dermed et område, der kræver mærkbare forbedringer, hvis klubben har forhåbninger om endnu en tørn i Englands bedste række.

 

Manchester United-manager Erik ten Hag har tidligere vist, at han ikke er bleg for at lade akademispillere forlade klubben, hvis han ikke føler, de kan tage skridtet op.

Det har således været tilfældet for Zidane Iqbal, Charlie Savage, Matej Kovar og Anthony Elanga, der alle har forladt klubben denne sommer.

Tidligere har Mengi været udlejet til Derby og Birmingham.

Det er ikke første gang, at Luton handler hos Manchester United, idet klubben tidligere på sommeren hentede Tahith Chong i klubben. Desuden træner Axel Tuanzebe i øjeblikket med hos Rob Edwards' mandskab, hvor han skal forsøge at tilspille sig en kontrakt.


TOPHISTORIER LIGE NU

Annonce