Lukaku/Barkley-show bankede Villa
Fem point. Sølle fem point havde Aston Villa skrabet sammen i denne sæson, og det var ikke nogen nem opgave, man skulle på, da turen til Goodison Park skulle planlægges.
Det blev det heller ikke til. Efter 17 minutter scorede Ross Barkley til 1-0, da han hurtigt reagerede på en ripost, og flot sendte bolden ind i de flagrende netmasker.
Blot 10 minutter senere var det Lukakus tur. Belgieren løb flot fri og bragede et knaldhårdt hovedstød forbi en chanceløs Brad Guzan i Aston Villa målet.
Derfor var det naturligvis Ross Barkleys tur. Igen var midtbanespilleren på det rette sted, og kunne køligt udnytte riposten i feltet, og scorede dermed til 3-0, hvilket også blev stillingen ved pausen.
Et kvarter efter pausen fandt Ross Barkley makkeren Romelu Kukaku med en fræk aflevering, og Lukaku sendte bolden sikkert forbi Guzan i Villa-målet.
Dermed rykker Everton op på syvendepladsen i liagen, mens Aston Villa er solidt plantet på sidstepladsen.