Lukaku vil vente med vild historie: "Folk vil blive chokerede"
Romelu Lukaku var hovedperson i en af sommerens største transfersagaer, der bød på mange overraskelser.
Først var han på vej til Inter, men de droppede ham angiveligt, fordi han snakkede med Juventus.
Juventus kunne ikke hente ham af økonomiske årsager, og til sidst endte han med at forlade Chelsea på endnu en lejeaftale til Roma.
Romelu Lukaku vil vente med at tale ud omkring hele sagaen, men når han gør, vil han chokere alle. Det fortæller belgieren på et pressemøde i dag.
– Jeg vil tale ud om det (sommerens transfervindue, red.), men hvis jeg virkelig sagde, hvordan tingene udfoldede sig sidste sommer, så vil alle blive chokerede, siger Romelu Lukaku på et pressemøde ifølge SportItalia.
– Der var tider, hvor jeg virkelig troede, at jeg kunne eksplodere. For fem år siden ville jeg nok ikke holde mig tilbage, og så gør det.
– Nu fokuserer jeg på det, jeg er bedst til. Jeg ved, hvordan man spiller fodbold, og jeg har arbejdet hårdt hele sommeren, lyder det fra Romelu Lukau.
TOPHISTORIER LIGE NU
1. Baseret på stats: Her er sæsonens 10 bedste spillere
2. Webb taler ud om VAR-brøler: "Dommerne er mest skuffede"
3. Vanvittig kupon: McTominay sikrede dansker stor gevinst
4. Neville er overbevist: United ender ikke i top fem
5. Haaland involveret: Derfor opstod der tumult på Emirates Stadium