Lukaku vil være Chelsea-legende
Romelu Lukaku ønsker at blive en Chelsea-legende ligesom sin gode ven Didier Drogba.
Lukaku, der i sidste sæson var udlejet til West Bromwich i Premier League, har endnu sit gennembrud til gode hos Chelsea.
Den belgiske angriber drømmer dog stadig om at blive en Chelsea-legende ligesom sin gode ven Didier Drogba.
– Drogba er en legende. Nu er det op til mig at gøre det samme, som han gjorde, udtaler Lukaku til TheSun.
Lukaku er sikker på, at han kan efterligne Drogba. Specielt fordi han får stor hjælp fra hovedpersonen selv.
– Han er en af mine bedste venner. Vi har et godt forhold, og vi taler sammen hver dag. Jeg fortæller ham, hvordan det går til træning, og så fortæller han, hvad jeg kan gøre bedre. Han ser mange af mine kampe, og han er hårdere ved mig, end han plejer at være, slutter Lukaku.
Lukaku, der i sidste sæson nettede 17 gange i Premier League, har valgt at tage kampen op om en startplads hos Chelsea i denne sæson.