Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Lukaku vil hjælpe Eriksen i Inter: Han har evnerne til at blive førsteklasses

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
19.11.2020 Kl. 14:17
Romelu Lukaku har et bud på, hvordan Christian Eriksen kan blive en mere integreret del af Inter.

Romelu Lukaku var et næsten øjeblikkeligt hit for Inter, men det går mere langsommeligt for Christian Eriksen, som siden skiftet for snart et år siden har tilbragt mere tid på bænken end på banen.

Det er en skam, for Eriksen har den nødvendige klasse, synes Lukaku, der efter 4-2 sejren over Danmark i Nations League onsdag aften svor, at han ville forsøge at hjælpe den tidligere Tottenham-spiller med at finde sig til rette i den italienske storklub.

– Han har alle kvaliteterne, der skal til for at blive førsteklasses. Han kan blive en mester, og jeg ønsker at hjælpe ham. Jeg var heldig, at jeg hurtigt kunne tilpasse mig, men lærer han italiensk, bliver alt nemmere for ham, siger Lukaku ifølge Football Italia.

– På den måde kan han kommunikere bedre og give holdet et større bidrag.

 

Annonce