Annonce
Annonce
Foto: Getty Images
Lukaku vil have juridisk rådgivning efter voodoo-kommentar
Tirsdag aften hævdede Everton-ejeren Farhad Moshiri, at Romelu Lukaku blev overtalt til at forlade Everton efter at have modtaget et telefonopkald fra sin mor, der var på pilgrimsrejse i Afrika.
Lukakus mor, der er af congolesisk afstamning, skulle da have overtalt sin søn til at forlade klubben.
– Hun sagde, at hun var på en pilgrimsferie i Afrika eller et andet sted, og voodoo havde meddelt hende, at han skulle tage til Chelsea. Hvad kan man så gøre?
Selvom Chelsea i starten var favoritterne til at hente den belgiske landsholdsspiller endte Lukaku så med at skifte til United i en handel, der kostede De Røde Djævle £75 millioner.
Onsdag udtalte en repræsentant for Lukaku dog til BBC Sport, at Moshiris udtalelser var falske og udtalte, at den 24-årige angriber, der er katolik, søger juridisk rådgivning.
– Romelus beslutning havde intet at gøre med voodoo. Han tager selv afstand fra den tro og denne udtalelse og vil nu se på, hvilke juridiske skridt kan blive taget i relation til udtalelserne.
Lukaku skal næste gang i aktion mod Stoke på mandag.
Annonce