Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Lukaku: Vi har holdet til at vinde ligaen

Af Gustav Tornby
23.04.2018 Kl. 19:52
Romelu Lukaku mener, at Manchester Uniteds trup er god nok til at vinde Premier League, hvis de kan være mere stabile.

Manchester United er 16 point efter mestrene fra Manchester City, selvom de to uger siden var bagud med to mål mod netop Pep Guardiolas mandskab – men endte med at vinde kampen. 

Sæsonen har dog også budt på nederlag til West Bromwich Albion, Huddersfield, Newcastle og Stoke. 

Det har ført til rygter om, at José Mourinho kunne ønske at forstærke truppen yderligere til sommer. 

Det ser Romelu Lukaku dog ikke som en nødvendighed. 

– Jeg tror rigtig meget på mine holdkammerater. Jeg tror på, at vi kan gøre det med det hold vi har nu, men vi skulle have vist mere stabilitet i løbet af sæsosnen, fortæller belgieren ifølge ESPN. 

– Nu er det op til os at være mere stabile og så må manageren se, om han skal hente et par flere spillere, men med de spillere vi har nu, så tror jeg på, at vi kan vinde ligaen. Det var en underlig sæson for os. Hvis vi havde mere stabilitet, så kunne vi have været med i toppen med City nu. Men vi ved, at vi skal forbedre os til næste sæson, slutter han.

Annonce