Lukaku udraderede Sunderland på Stadium of Light
I sidste sæson vandt Sunderland overbevisende over Everton på eget græs med en sejr på 3-0.
I aftes var resultatet vendt om, og det kan Everton takke Romelu Lukaku for. Han scorede nemlig alle tre mål.
Første halvleg endte uden mål, og i anden halvleg skruede Everton-spillerne tempoet op. Gæsternes første mål kom efter en times spil, da Idrassa Gueye sendte et indlæg ind i hovedet på Romelu Lukaku, der headede The Toffees i front.
Otte minutter senere stod belgieren igen umarkeret i feltet, og efter et indlæg fra Yannick Bolasie kunne Romelu Lukaku heade gæsterne på 2-0.
I det 71. minut kom Romelu Lukakus hattrick en kendsgerning. Kevin Mirallas sendte Romelu Lukaku i dybden, og han sendte sikkert bolden ind bag Jordan Pickford til slutresultatet 3-0.