Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Lukaku på tavlen i belgisk sejr over Irland

18.06.2016 Kl. 14:50
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Belgien skuffede i deres første kamp ved EM-slutrunden i Frankrig, hvor det blev til et 2-0-nederlag mod Italien. Romelu Lukaku og Kevin De Bruyne var to af de spillere, der havde fået stor kritik efter den kamp, og de to spillere var opsatte på at vise sig frem mod Irland.

Fra starten af kampen lagde belgierne et stort pres på det irske mål, som blev vogtet af West Hams Darren Randolph, men de store chancer lod vente på sig. Kevin De Bruyne havde masser af tid på bolden i de første 45 minutter, og Manchester City-spilleren forsøgte at finde hullerne i det irske forsvar.

Det var dog først efter pausen, at De Bruyne fik held med at finde Romelu Lukaku, som med en god afslutning passerede Randolph. Det blev startskuddet til et mere frigjort belgisk hold. Højre backen, Thomas Meunier, sendte bolden i boksen til Axel Witsel, som pandede bolden i mål efter en times spil.

Irland gik højere på banen, og det kom til at koste dem 10 minutter senere, da Eden Hazard satte turbo på i højre side. Chelsea-stjernen fandt Romelu Lukaku på midten, og så kunne Everton-angriberen nemt score sit andet mål.

Premier League-spillere i aktion hos Belgien: Thibaut Courtois, Toby Alderweireld, Jan Vertonghen, Mousa Dembélé, Kevin De Bruyne, Eden Hazard, Romelu Lukaku, Christian Benteke

Premier League-spillere i aktion hos Irland: Darren Randolph, Seamus Coleman, Ciaran Clark, John O’Shea, Stephen Ward, James McCarthy, Glenn Whelan, Robbie Brady, Wes Hoolahan, Shane Long, James McClean, Aiden McGeady

Annonce