Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Lukaku: Martinez gør mig bedre

02.11.2013 Kl. 13:33
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Romelu Lukaku mener, at han tog den rigtige beslutning ved at skifte til Everton.

Den 20-årige angriber skiftede til Goodison Park på et sæsonlangt lån i sommers, og han fortryder bestemt ikke sin beslutning. Han er derimod ganske imponeret Everton og klubbens manager, Roberto Martinez.

– Jeg tog beslutningen. Jeg ønskede dem (Chelsea-spillerne red.) held og lykke, da jeg skiftede. Jeg er ikke den type, der ønsker dem det værste, fordi jeg ikke er der. De er stadig mine holdkammerater, fortalte Lukaku til Daily Mail og fortsatte:

– Folk vil se sig på banen. Derfor forlod jeg Chelsea. Jeg vil ikke høre folk sige: “Hey, han gør det godt til træning, blah blah blah…” Det er kampene, der tæller. Millioner følger og ser Premier League. De holder ikke øje med træningen. De vil vide, hvad du kan i kamp.

Belgieren uddeler efterfølgende roser til især Roberto Martinez.

– Hvad vi har sagt er privat, men de har holdt kontakten, forklarede han om Chelsea, der stadig følger Lukaku på tætteste hold.

– De holder øje med min udvikling. Jeg ved, hvad jeg gør godt, og hvad jeg skal forbedre. Jeg vil bruge alle de positive ting til at gøre mig til en bedre spiller.

– Roberto vil forbedre alle aspekter af mit spil. Han vil have mig til at være mere dødbringende foran mål, have klogere bevægelser, være bedre til at tage beslutninger og forbedre min førsteberøring. Alt hvad en angriber har brug for. Han vil have, at jeg bevæger mig mere, er mere aggressiv, udnytter mine chancer og blive en bedre pasningsspiller.

– Spillere har styrker og svagheder. Nogle fokuserer kun på det dårlige og glemmer, hvad man gør godt. Han arbejder med begge dele.

Et stort mål for Lukaku er at kunne spille 90 minutter weekend efter weekend, og det er bestemt realistisk.

– Over de sidste tre år har jeg ikke haft mange chancer for at fuldføre 90 minutter. Nu er det anderledes. Jeg kan nu forestille mig selv på banen, når det står 0-0, og der er spillet 94 minutter. Jeg ved, at jeg i de kommende uger vil blive bedre, end jeg har været før.

 

Annonce