Lukaku-erstatning? Everton tæt på køb af tidl. Barcelona-angriber
Everton blev chokeret i februar måned, da belgiske Romelu Lukaku trods forventningen om en kontraktforlængelse fortalte ledelsen på Goodison Park, at han ønsker at forlade klubben i jagten på en klub, der kan tilbyde ham Champions League-fodbold.
Derfor skal Ronald Koeman og co. på jagt efter en erstatning for belgieren.
Den har de efter sigende nu udset sig.
Den tidligere FC Barcelona-akademispiller, Sandro Ramirez, har imponeret siden han forlod Camp Nou til fordel for Malaga. Han har scoret 14 kasser i La Liga – det højeste antal af en spiller på et hold i den nederste halvdel af tabellen.
Hans gode form har gjort ham umulig at beholde for Malaga, der indvilligede i en frikøbsklausul på £5,1 millioner, da de hentede ham fra Camp Nou sidste sommer.
Ronald Koeman blev i sidste weekend set på La Rosaleda, hvor han kiggede nærmere på den 21-årige angriber, der har fået glimrende anmeldelser fra klubbens scouts samt transferchef, Steve Walsh.
Avisen Independent skriver, at en stor kontrakt og muligheden for at blive Romelu Lukakus erstatning har overbevist Sandro til at afvise et tilbud fra Champions League-holdet Sevilla og mediet skriver ydermere, at han er blevet lovet store forstærkninger i Everton-truppen.