Lukaku beæret over Serie A interesse
Den VM aktive angriber har haft tid til at kommentere på rygterne om Juves interesse og det er positve kommentarer der kommer fra Lukaku.
– Jeg er beæret over at Juventus viser interesse i mig, men lige nu tænker jeg kun på Belgien, lød det fra den store angriber.
Som skrevet tidligere er Lukaku i skrivende stund i Brasilien for at afvikle VM med Belgiens landshold, men måtte frustrerende sig selv blive skiftet ud i første kamp mod Algeriet efter 58 ikke så nævneværdige minutter. Belgien vandt 2-1.
Forventningerne er store til Belgien, som bliver betragtet som outsiders til at vinde VM, hvor Premier League – i form af spillere – er stærkt repræsenteret.
Det menes, at Lukaku vil blive solgt til sommer, da forholdet mellem ham og Mourinho er på et skråplan. Ud over det er Mourinho også ud efter en topangriber, hvor Diego Costa bliver ved med at poppe op i medierne.
Hvor Lukaku havner henne vides ikke endnu, men ingen tvivl om at belgieren er eftertragtet flere steder.