Lukaku-agent: Måske bliver han hos Everton
Det har længe ligget i kortene, at Romelu Lukaku forlader Everton denne sommer. Den store angriber har tidligere udtalt, at en nyt projekt venter ham et andet sted, mens agenten, Mino Raiola, tidligere har sagt følgende:
– Hvis vi havde mødt hinanden tidligere, havde han ikke spillet for Everton. Han kommer til at spille for en af verdens bedste hold: PSG, Manchester City, Manchester United eller Bayern München. Intet er umuligt, for Rom har et fantastisk potentiale.
Siden da er Ronald Koeman dog kommet til The Toffees, og mens Lukaku på nuværende tidspunkt er beskæftiget med Europamesterskaberne, vil Raiola ikke længere udelukke, at belgieren bliver på Goodison Park.
– Everton har ikke længere brug for pengene, men Romelu vil spille for en klub, der kan vinde trofæer. Noget har dog ændret sig i Everton. Der er et ny projekt. Hvis han skifter, skal det være en god aftale for alle parter, udtaler han ifølge Metro.
Den tidligere Chelsea-spiller scorede 25 gange i alle turneringer i den forgangne sæson.