Luka Modric skifter klub: Lægetjek mandag
Luka Modric har sagt farvel til Real Madrid, som han forlader efter mange års tro tjeneste og et hav af trofæer.
Den kroatiske stjernespiller skiftede helt tilbage i sommeren 2012 fra Tottenham til den spanske storklub.
Her har han sidenhen været med til blandt andet at vinde seks Champions League-titler, og han er også blevet kåret til verdens bedste fodboldspiller.
Nu er det dog blevet tid til at drage videre, og den 39-årige midtbanespiller fortsætter karrieren hos en anden topklub.
For ifølge den italienske journalist Daniele Longo skal Luka Modric mandag til lægetjek hos Serie A-klubben AC Milan.
Her underskriver veteranen en etårig kontrakt, der har en option på yderligere et år.
Selvom han er blevet 39 år, kan han dog stadig begå sig på allerhøjeste niveau. I den seneste sæson spillede han således hele 64 kampe for Real Madrid.
Hos AC Milan er han tiltænkt en bærende rolle på midtbanen under Massimiliano Allegris ledelse, og han skal være med til at signalere en ny start i klubben.
Dermed bliver det altså heller ikke i denne omgang, at kroaten kommer tilbage til Premier League, og nu synes det ikke realistisk i fremtiden heller.
Transfervinduet er åbent – følg med i alle klubskifter og rygter lige her.
Her er alle sommerens transfers i Premier League.


















