Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Luis Garcia: Liverpool bør ikke frygte Manchester City

24.03.2018 Kl. 20:39
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Næste onsdag spilles den første af to kampe i Champions League-kvartfinalen mellem Liverpool og Manchester City, når sidstnævnte gæster Anfield.

City har især været altdominerende i Premier League i denne sæson, men den tidligere Liverpool-spiller, Luis Garcia, mener ikke, at man bør frygte Pep Guardiola og co.

– Nej, jeg synes ikke, at der er nogen grund til at være bange. Det kommer de ikke til at tænke over. Det vigtigste er, at de går ind til kampen med den indstilling, at begge hold kan gå videre, siger spanieren til Liverpool Echo og tilføjer:

– Det er fantastisk at se holdet tilbage på denne scene. Historien viser, hvor vigtig Liverpool er i Champions League. Folk ved, hvad holdet har opnået.

Luis Garcia vil heller ikke selv spå om, hvem der kommer til at trække det længste strå af de to mandskaber.

– Det er svært at forudsige lige nu. Det er en fantastisk kamp, som vi alle kommer til at nyde. Det bliver svært, fordi City gør det godt, men det samme gør Liverpool. Jeg er sikker på, at den første kamp bliver meget vigtig.

The Reds vandt senest den prestigefyldte turnering tilbage i 2005 efter den famøse finalesejr over AC Milan.

Annonce