Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Luis Enrique 'slog' Chelsea-stjerne: Nu bryder han tavsheden

Af Alexander Walther Petersen
14.07.2025 Kl. 10:57

Paris Saint-Germains cheftræner Luis Enrique kom i rampelyset efter finalen ved VM for klubhold, hvor den franske hovedstadsklub blev kørt over af Chelsea med svimlende 3-0.

Efter kampen opstod nogle ret intense scener, hvor den spanske træner væltede Joao Pedro fra Chelsea.

Nogle vil måske argumentere for en mindre teatralsk opvisning fra den nyindkøbte brasilianer fra Brighton, men ikke desto mindre kan en straf nu være på vej til Luis Enrique.

Nu taler den ellers så karismatiske cheftræner ud.

– Jeg har intet problem med at udtrykke mine følelser i slutningen af kampen, når bølgerne går højt. Det er meget stressende for os alle. Det bliver umuligt at undgå det, indleder Luis Enrique og fortsætter:

– Alle var involveret. Det var ikke det bedste udfald, og det var bare et resultat af kampens hede afslutning.

– Men jeg tror, det er en situation, vi alle skal undgå, det siger sig selv. Min intention var klar, jeg vil adskille spillerne, så situationen ikke blev værre, siger den spanske PSG-boss ifølge Football London.

Med triumfen ved VM for klubhold vil Chelsea ende med at have tjent mere end 750 millioner kroner i løbet af den seneste måned i præmiepenge. 

Der er fuld gang i sommerens transfervindue – herunder kan du få hele overblikket:
FØLG TRANSFER LIVE LIGE HER

Seneste nyt

Annonce
Annonce