Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Luis Diaz skifter klub

Af Emil Plovgaard
27.07.2025 Kl. 13:22

Udadtil har Luis Diaz været i godt humør hos Liverpool i løbet af denne pre-season.

Men bag kulissen tegner der sig et noget anderledes billede. Her forsøger den colombianske stjerne nemlig at presse på for et skifte væk fra klubben.

Den 28-årige Liverpool-stjerne har fået et godt tilbud, som han mener, at han ikke kan afvise.

Således har han fået tilbud om en lukrativ aftale hos Bayern München af fire års varighed, og en aftale skulle efter sigende være tæt på. Ifølge Bild ventes aftalen på plads allerede i morgen, mandag.

The Reds har offentligt insisteret på, at kantspilleren ikke er til salg, men det er tydeligt, at det ikke er sandheden. Klubben er således klar til at sælge ham til den rette pris.

Lørdag blev han udeladt til truppen til en testkamp mod AC Milan i Hong Kong, og klubbens cheftræner, Arne Slot, bekræftede, at det skyldtes spekulationer vedrørende en transfer.

Og denne transfer er nu meget tæt på. Således føler Bayern München sig sikre på, at man denne sommer henter Luis Diaz for 560 millioner kroner. Det skriver det franske medie Foot Mercato.

Samtidig står Liverpool i en position, hvor der skal sælges spillere, så man ikke overtræder de økonomiske spilleregler i Premier League.

Klubben har allerede spenderet mere end 2,2 milliarder kroner denne sommer, og klubben ønsker fortsat at hente en ny midtstopper, ligesom der er snak om Alexander Isak.

Foruden Diaz, blev også Darwin Núñez vraget til opgøret mod AC Milan. Han rygtes på vej til Al-Hilal fra Saudi-Arabien.

Da han kom tre minutter for sent, blev Liverpool-stjerne smidt på porten. Læs mere her.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce