Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Luis Diaz enig med storklub: Her er reaktionen

Af Alexander Walther Petersen
08.07.2025 Kl. 11:21

Luis Diaz kan være på vej væk fra Liverpool denne sommer, da både Bayern München og FC Barcelona kæmper om kantspillerens signatur.

Den 28-årige colombianer har haft en stærk sæson for de engelske mestre med 25 målbidrag, men hans fremtid på Anfield er usikker.

Med Arne Slots potentielle præference for Cody Gakpo og ankomsten af den rekorddyre Florian Wirtz, kan Diaz’ spilletid blive begrænset hos de engelske mestre i den nye sæson.

Hans nuværende løn på 487.000 kroner om ugen betragtes desuden som underbetalt, og med kun to år tilbage af kontrakten søger han angiveligt nye græsgange.

Diaz har tidligere presset på for et skifte til FC Barcelona, men mandag meddelte tyske BILD, at Diaz har opnået enighed med Bayern München om de personlige vilkår.

Nu reagerer hovedpersonen selv i et interview med en colombiansk influencer.

– Forhandlingen er i gang. Vi vil se, hvad der kan opnås, for os og for klubben. Vi vil forsøge at gøre vores bedste og træffe den bedste beslutning, siger Luis Diaz således ifølge Tribuna.com.

Den lynhurtige kantspiller forventes at koste i omegnen af 597 millioner kroner, hvilket gør ham til en potentiel stor investering for enten den tyske eller spanske mesterklub.

Andetsteds er det kommet frem, at Newcastle-angriberen William Osula har sagt farvel.

Der er fuld gang i sommerens transfervindue – herunder kan du få hele overblikket:
FØLG TRANSFER LIVE LIGE HER

Seneste nyt

Annonce
Annonce