Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Lucas: Suarez er verdensklasse

30.09.2013 Kl. 10:10
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Luis Suarez vendte i går tilbage til Premier League med manér, da han scorede to gange for Liverpool i 3-1 sejren over Sunderland, og holdkammeraten Lucas Leiva tror på, at Suarez er manden, der kan skyde trofæer til Merseyside.

Med to scoringer viste Luis Suarez, at den lange karantænepause ikke har fjernet hans skarphed foran mål, da Sunderland på udebane blev nedkæmpet med 3-1 i gårsdagens opgør.

Og midtbanedynamoen Lucas Leiva er særdeles tilfreds med sine tilbagevendte holdkammerat, som han håber får endnu en fantastisk sæson.

– Luis er netop blevet far igen, og jeg er meget glad for, at han kunne fejre det med to mål, forklarer brasilianeren til ITV.

– Han viser bare igen, hvor god han virkelig er. Han er en verdensklasse spiller, og det er så vigtigt at have spillere som ham, hvis du vil kæmpe med om de sjove ting i denne sæson.

– Forhåbentligt får han endnu en fantastisk sæson, som han havde sidste år.

– Luis viste med sin præstation, at han er fuldt ud koncentreret om holdet. Han vil bare hjælpe os, og vi vil også prøve at hjælpe ham, afslutter den defensive midtbanespiller.

Sunderland-kampen var den første i Premier League for uruguayaneren efter sommerpausen, idet angriberen netop har overstået en langvarig karantæne, efter at have bidt Chelsea-forsvareren Branislav Ivanovic før sommerpausen.

Annonce