Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Lucas Paqueta sælges for 509 millioner

Af Emil Plovgaard
29.10.2025 Kl. 14:51

Lucas Paqueta ønsker at forlade West Ham i det kommende transfervindue, som åbner til januar.

Det sker i kølvandet på forfærdelige resultater, som The Hammers har oplevet i begyndelsen af sæsonen.

Klubben er at finde som nummer 19 i Premier League, hvor der er fire point op til redning, efter at man blot har vundet en enkelt ud af de første ni kampe i denne sæson.

Den dårlige form kostede Graham Potter jobbet som cheftræner på London Stadium tidligere på sæsonen, men efterfølgeren Nuno Espirito Santo har altså ikke klaret det meget bedre. Klubben fra det østlige London spillede 1-1 mod Everton i Nunos første kamp i spidsen for klubben, men har siden da tabt tre kampe i træk med blot et enkelt scoret.

Derfor er klubben i akut nedrykningsfare, særligt nu hvor oprykkerne ser ud til at klare sig godt. Men ondt er tilsyneladende blevet til værre for West Ham, idet Lucas Paqueta nu ønsker at forlade klubben til januar.

Den brasilianske midtbanespiler ville også egentlig gerne væk fra klubben i sommerens transfervindue, men West Ham blokerede et skifte til Aston Villa, ligesom der blev sagt nej tak til Flamengo, der ønskede at leje ham.

Lucas Paqueta har kontrakt med West Ham frem til 2027, men presser altså allerede på for at forlade klubben til januar i jagten på en plads i VM-truppen med Brasilien til slutrunden i Nordamerika næste sommer.

Den 28-årige midtbanespiller ventes at være en del af den brasilianske landsholdsspiller, men det tæller ikke som et plus, at han i øjeblikket repræsenterer et af de værste hold i Premier League. At rykke ned vil skade hans chancer.

Hvor meget forlanger West Ham for Lucas Paqueta?

Ifølge The Sun forlanger West Ham 509 millioner kroner, hvis brasilianeren skal sælges. Det er dog uvist, om man ønsker at gøre dette.

Manchester City var tæt på at hente ham i sommeren 2023, men så indledte det engelske fodboldforbund, FA, en undersøgelse om matchfixing, som satte en bremser for et skifte.

West Ham har muligvis brug for at rejse kapital for at forstærke truppen, men at miste en spiller som Lucas Paqueta ville være et stort slag. Ifølge The Times ønsker Nuno Espirito Santo at hente en ny angriber og forsvarsspiller i vinterens transfervindue, mens han skulle være åben for at sælge James Ward-Prowse, der ikke har spillet en kamp for klubben, siden Potter blev fyret.

West Ham møder Newcastle i den kommende weekend, og en række af klubbens fans har planlagt en protest mod klubbens ejere. Efter den næste landsholdspause venter en uhyggelig vigtig kamp mod Burnley.

Samtidig er det kommet frem, at der er trist nyt for Thomas Frank. Læs mere her.

Annonce
Annonce

BREAKING: Han er ny cheftræner i Juventus

Af Emil Plovgaard
29.10.2025 Kl. 14:33

Den italienske storklub Juventus har angiveligt valgt Luciano Spalletti som klubbens nye cheftræner.

En officiel meddelelse herom ventes senere onsdag eller torsdag. Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Trænerskiftet sker, efter at Juventus mandag fyrede Igor Tudor, der ikke havde vundet en kamp med klubben i otte opgør på tværs af samtlige turneringer.

I Serie A ligger klubben i øjeblikket på ottendepladsen, og den nye træner står over for en stor opgave med at føre dem tilbage til toppen af italiensk fodbold, hvor man ikke har været at finde i de seneste år, hvor Napoli og Inter har delt førstepladsen mellem sig.

Klubben har endnu ikke bekræftet meldingerne.

Flere kilder nævner, at han angiveligt har indgået en kortsigtet kontrakt, der løber indtil slutningen af sæsonen, med en automatisk forlængelse, hvis Juventus kvalificerer sig til Champions League.

Spalletti, der tidligere har været landstræner for Italien, sagde tirsdag, at han ikke var blevet kontaktet angående den ledige stilling.

Han fortalte dog i samme ombæring, at han var opsat på at vende tilbage til trænergerningen i klubregi efter en udfordrende tid med Italien.

– Det ville være rart for mig at få en mulighed for at vende tilbage til spillet, sagde han til pressen i Milano.

Luciano Spalletti skal være ny cheftræner for Juventus.
Luciano Spalletti skal være ny cheftræner for Juventus. Foto: Alberto PIZZOLI / AFP

Ifølge flere meldinger vil den officielle bekræftelse komme i kølvandet på kampen mellem Juventus og Udinese, som begynder klokken 18.30 onsdag.

Til onsdagens kamp mod Udinese er det Massimiliano Brambilla, der træner Juventus’ reservehold (Juve Next Gen), der midlertidigt vil stå i spidsen for holdet.

Samtidig forlyder det, at der er trist nyt for Thomas Frank. Læs mere her.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce