Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Lucas Høgsberg tæt på skifte til Serie A

Af Alexander Walther Petersen
16.05.2025 Kl. 10:03

18-årige Lucas Høgsberg har haft en gennembrudssæson for FC Nordsjælland, hvilket har skabt stor opmærksomhed om forsvarstalentet.

Nu er det kommet frem, at danskeren var på blokken hos en Serie A-klub i vinterens transfervindue.

FC Nordsjælland-stjerne kan være på vej til Premier League

Det har været rigtig sjovt, at hedde Lucas Høgsberg i denne sæson.

Stortalentet fra Farum-klubben har etableret sig som en fast bestanddel af midterforsvaret i Superliga-klubben, der i denne sæson er med i mesterskabsspillet.

Derudover blev den danske stopper indkaldt af den danske landstræner til landsholdtermin, da Danmark mødte Portugal over to kampe i Nations League-regi tidligere på året.

Nu er det så yderligere kommet frem, at Lucas Høgsberg var i kikkerten hos Serie A-klubben Como i vinterens transfervindue. Det har den blonde dansker nu forholdt sig til.

– Vi var på en træningslejr, hvor der var dialog. Så jeg tænker ikke, at der skulle meget til (før et skifte kunne ske, red.), siger forsvarstalentet til Totalfodbold på TV2 Sport og tilføjer:

– Det er klart. Det hele skulle gå hurtigt, så spørgsmålet var om det nu var det rigtige tidspunkt. Derfor var det nok meget sundt for mig, at tage som minimum et halvt år mere her (FCN, red.).

Lucas Høgsberg har kontrakt med barndomsklubben fra Brixtofte-land frem til sommeren 2028.

Samtidigt er det kommet frem, at Thomas Frank er sat under gevaldigt pres.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce