Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Lucas: To finaler - og vi er i Champions League

11.05.2017 Kl. 11:40
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Det er i dag – torsdag – 10 år siden, at brasilianske Lucas Leiva kom til Liverpool og han er om nogen en mand, der kender til vigtigheden af de kommende kampe mod West Ham og Middlesbrough. 

Efter en svær start på året har Lucas mere eller mindre været fast mand på Liverpool-midtbanen den seneste tid, mens Jordan Henderson og Adam Lallana har været ude med skader. 

Han mener, at der er to finaler tilbage for Liverpool-spillerne, hvis de vil sikre sig Champions League. 

– Vi har to finaler foran os. Hvis vi vinder dem, så kvalificerer vi os til Champions League næste år, fortæller Lucas ifølge Liverpool Echo. 

– For mig var det en svær start på sæsonen. Men jeg blev bare ved, fortsatte med at træne og holdt mig klar til kamp. Jeg vidste, at der på et tidspunkt i sæsonen ville komme en mulighed – hvilket er normalt, for der vil komme skader og manageren har brug for forskellige typer af spillere, slutter han. 

Lucas har spillet næsten 350 kampe for Liverpool siden han kom til klubben fra Gremio i 2007. 

Annonce