Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Luca Kjerrumgaard forlader OB - skal til England

Af Morten Jørgensen
11.07.2025 Kl. 17:08

OB-topscoreren Luca Kjerrumgaard er meget tæt på at forlade den fynske klub for i stedet at tage til engelsk fodbold. 

Sådan lyder meldingen fra mediet Tipsbladet, der kan rapportere, at OB har indgået en aftale med Championship-klubben Watford

Handlen er på et fremskredent stadie, og det forventes, at den bliver en realitet inden for ganske kort tid – der mangler blot et lægetjek. 

Luca Kjerrumgaard var i den seneste sæson topscorer i 1. division for OB, og han havde en stor andel i, at klubben rykkede op i Superligaen

Derfor bliver det også et tab, at OB nu går ind til den kommende sæson uden sin mest målfarlige spiller, og fynboerne skal nu på jagt efter en erstatning. 

22-årige Luca Kjerrumgaard kommer hos Watford til at lukke det hul, som en anden dansker forlader.

Mileta Rajovic er således på vej til at forlade den engelske klub for at slutte sig til polske Legia Warszawa, som slår transferrekord for at købe ham. 

Luca Kjerrumgaard får nu muligheden for at vise sig frem i en de mest konkurrencedygtige ligaer i verden i form af The Championship. 

Transfervinduet er åbent – følg med i alle klubskifter og rygter lige her.

Her er alle sommerens transfers i Premier League.

Seneste nyt

Annonce
Annonce