Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Lovren: Liverpools mentalitet ændrede sig efter Salahs skade

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
28.05.2018 Kl. 07:54
Dejan Lovren mener, Salahs skade havde en negativ effekt på Liverpool-spillernes indstilling til Champions League-finalen.

Den halve verden følger med, du står midt i sæsonens vigtigste kamp, men dit holds stjernespiller bliver skadet og må udgå efter en halv times spil.

Det er en svær pille at sluge, og Dejan Lovren lægger heller ikke skjul på, at Liverpool-spillernes moral led et knæk, da Salah forlod Champions League-finalen.

– Jeg kunne se det med det samme på Salahs ansigt. At han ikke kunne spille mere, selvom han prøvede, siger Lovren.

– Vores indstilling er totalt anderledes, når han er på banen, så det var et stort vendepunkt for os, da Mo blev skadet. Mo er én af de vigtigste spillere for os, og det er ikke det samme, når han ikke er på banen.

På TV-skærmen var det i hvert fald tydeligt at se, hvordan Liverpool mistede grebet om kampen efter Salahs udskiftning, for indtil da havde kampen bølget frem og tilbage i begge ender. 

Derfor er Lovren også ekstra ærgerlig over, at skaden fandt sted i finalen.

– Det er svært at acceptere, at vi har været så uheldige med skader på uheldige tidspunkter denne sæson. 

Annonce