Lovpriser dansk Norwich-indkøb: Kan etablere sig på landsholdet
Oscar Schwartau skiftede i sommertransfervinduet Brøndby ud med Norwich.
Her hentede et dansk trænerpar det offensive talent til klubben, for i Norwich hedder cheftræneren Johannes Hoff Thorup, og hans assistent er Glen Riddersholm.
Den tidligere mestertræner Glen Riddersholm ser et stort lys i Schwartau.
– Jeg var glad for, at han valgte Norwich. Jeg tror på, at vi kan være med til at løfte ham til at blive en international spiller og forløse det enorme potentiale, han har. Jeg ser en spiller, som vi i fremtiden måske kommer til at se etablere sig på landsholdet, siger Riddersholm i et interview med Tipsbladet.
18-årige Oscar Schwartau har fået spilletid i de seneste fem kampe for Norwich.
Læs også: Van Dijk med klar besked til ny stjernespiller
Han startede senest på banen i holdets sejr over Derby.
Her blev han efter 59 minutter erstattet af Anis Ben Slimane, der ligesom Schwartau har en fortid i Brøndby.



















