Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Loris Karius kan skifte til engelsk storklub

Af Morten Jørgensen
29.11.2024 Kl. 13:04

Loris Karius har stået uden kontrakt siden sidste sæson. Målmanden har dog ikke stoppet sin karriere endnu.

Måske kan der nu vise sig at være en åbning på vej for den 31-årige tysker, som senest har været hos Newcastle.

Læs også: Her er Salahs krav til Liverpool

For der kan nu være opstået en mulighed hos en af de store engelske klubber, der har et problem på målmandsposten.

Det er Tottenham, som i de kommende måneder må klare sig uden førstemålmanden Guglielmo Vicario. Han har brækket anklen og er blevet opereret.

I stedet står 36-årige Fraser Forster nu mellem stængerne for The Lilywhites. Ham lader Ange Postecoglou til at have stor tiltro til.

I hvert fald har Tottenham-træneren udtalt, at han ikke vil hente en ny målmand i januar, som tingene ser ud lige nu.

Ifølge The Athletic er der dog en chance for, at det kan ændre sig. Her bringer mediet Loris Karius på bane som en mulighed. Også Keylor Navas bliver nævnt som en mulighed.

Begge målmænd har tidligere været i Premier League og står lige nu uden kontrakt. De kan derfor hentes transferfrit og være en kortsigtet løsning.

Læs også: Liverpool-stjerne forlænger aftale

Karius spillede i flere sæsoner for Liverpool, men han blev aldrig en succes. Det blev derfor også kun til 49 kampe for den engelske storklub.

Han huskes blandt andet især for en skrækkelig præstation i Champions League-finalen mod Real Madrid. Her var han stærkt medskyldig i klubbens nederlag.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce