Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Lorenzo Insigne drømmer om Liverpool eller Chelsea

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
24.04.2019 Kl. 11:49
Den lille italienske landsholdsspiller ønsker sig til Premier League, skriver Corriere dello Sport onsdag.

Lorenzo Insignes Napoli-fremtid hænger i en tynd tråd, da klubbens præsident, Aurelio de Laurentiis, angiveligt har opfordret Mino Raiola til at finde den 27-årige winger en ny klub denne sommer.

Det skriver Corriere dello Sport onsdag.

Og står det til den italienske landsholdsspiller selv,  så foretrækker Insigne et skifte til enten Stamford Bridge eller Liverpool.

Insigne spillede for Maurizio Sarris velspillende Napoli-mandskab og skulle være fortryllet af trænerens fodboldfilosofi,  men der er selvfølgelig chancen for, at Sarri allerede er fortid i Chelsea efter denne sæson.

Derudover skulle Insigne være stor fan af Jürgen Klopps trænerstil og have et ømt punkt for The Reds' historie.

Spørgsmålet er, om superagenten Mino Raiola er i stand til at bane vejen for et skifte.  Selvom Insigne ifølge Corriere dello Sport skulle være overflødig på Stadio San Paolo næste sæson, så forlanger klubbens præsident fortsat en stor sum penge for den 27-årige winger.

Insigne har scoret 13 mål og lavet syv assists i alle turneringer for Napoli denne sæson. 

Annonce