London Stadium kåret til Årets Stadion
West Ham har i denne sæson spillet sine hjemmekampe på London Stadium, efter de i sidste sæson sagde farvel til Boleyn Ground. Derfor opfylder London Stadium kriterierne for at vinde titlen, som designmagasinet, Stadium DB, står for.
Designmagasinet har set nærmere på stadions, som er åbnet inden for de seneste 12 måneder, og her var London Stadium blandt fem nominerede til titlen.
De nominerede var:
London Stadium (Hjemmebane for West Ham)
Vodafone Arena (Hjemmebane for Besiktas)
Stadium FK Krasnodar (Hjemmebane for FK Krasnodar)
Hard Rock Stadium (Hjemmebane for Miami Dolphins i NFL)
Allianz Stadion (Hjemmebane for Rapid Wien)
London Stadium var den eneste nominerede, som formåede at få den højeste karakter, 10, i to ud af tre kategorier; visuel påvirkning, forhold til omgivelserne og innovation.
Tidligere blev London Stadium brugt under OL i London i 2012, og efterfølgende gennemgik stadionet en milliardombyggelse, som har været med til at sikre dem titlen som Årets Stadion.
– Det er fantastisk for London Stadium at blive anerkendt på denne måde, og det giver kredit til alt det hårde arbejde, der er blevet lagt i West Ham Uniteds hjem, som er en de mest ikoniske og genkendelige hjemmebaner i verden, lød det fra Slaven Bilic.
– Med den tredjehøjeste kapacitet i engelsk fodbold, har vi et stadion som bestemt reflekterer ambitionerne og potentialet i denne store fodboldklub, og jeg tror fuldt og fast på, at vores fans kan se frem til en spændende fremtid her.