Annonce
Annonce
Foto: Getty Images
Lokalt medie: Forhandlinger mellem Liverpool og Newcastle brudt sammen
Det er Sunderland Echo, der her til eftermiddag skriver, at Liverpool har afvist buddet på Sheyi Ojo. Newcastle-manageren Rafael Benitez ønskede angiveligt at tilknytte ham på en sæsonlang lejeaftale for at booste deres offensive muligheder.
Men det ser ud til, at Jürgen Klopp ikke ønsker at miste 20-årige Ojo, der ikke spillede en eneste Premier League-kamp i den seneste sæson, men han fik til gengæld to kampe i FA Cup'en.
Sheyi Ojo har to gange tidligere været udlejet. Det var han første gang i sæsonen 2014/2015, hvor han spillede Championship i Wigan, mens han i 2015/2016 var i samme liga hos Wolverhampton. Den unge offensivspiller har for nylig fået endnu større konkurrence om pladserne, da Liverpool hentede Roma-stjernen Mohamed Salah.
Annonce