Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Lokalmedie: Liverpool-assistent bliver ny Fenerbahce-træner

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
13.06.2018 Kl. 08:52
Zeljko Buvac, der har været på orlov i Liverpool siden april, skulle angiveligt have sagt ja til at blive ny træner for den tyrkiske storklub.

Zeljko Buvac –  eller "The Brain", som Jürgen Klopp ynder at kalde ham – er tæt på at blive udnævnt som ny træner for den tyrkiske storklub Fenerbahce.

Det rapporterer det tyrkiske medie Sporx.

Fenerbahces nye sportsdirektør,  Damien Comolli, der tidligere har arbejdet for Liverpool, skulle angiveligt have forhandlet vilkårene på plads med Buvac, og klubben håber på at kunne annoncere Buvac som ny træner allerede onsdag.

Buvac har arbejdet med Jurgen Klopp de sidste 17 år, men har siden april været på orlov i Merseyside-klubben på grund af "personlige årsager". 

 

Annonce