Lokalmedie: Aston Villa bakker ud af Begovic-forhandlinger
Stoke Sentinel satte tidligere på dagen Aston Villa i forbindelse med den bosniske Stoke-keeper, Asmir Begovic. Ifølge mediet vil Villas manager, Tim Sherwood, hente målmanden og gøre ham til klubbens førstevalg på målmandsposten.
Det tyder da også på, at der var noget om snakken, for flere medier skriver i dag, at der har været forhandlinger imellem klubberne.
Her til aften følger Birmingham Mail så op og skriver, at parterne ikke kan blive enige om prisen på Begovic. Stoke vil have 100 millioner kroner for Asmir Begovic, en pris, som Aston Villa ikke vil betale, eftersom Begovic kun har et enkelt år tilbage af aftalen på Britannia Stadium.
Forhandlingerne er afbrudt for nu, men begge parter kan have en interesse i at genoptage dem i de kommende dage.
Udover Stoke, så bliver Begovic også sat i forbindelse med et skifte til Chelsea som erstatning for Petr Cech, der nærmer sig et skifte til rivalerne fra Arsenal