Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Lokalaviser: Burnley prioriterer Rodriguez over Ings

Af Kalle Thue Gregersen
28.06.2018 Kl. 12:45
Danny Ings er på udkig efter fast spilletid, men det bliver eftersigende ikke i Burnley, eftersom The Clarets hellere vil have Jay Rodriguez.

Danny Ings har aldrig fået gang i den Liverpool-karriere, som han sikkert drømte om, da han skiftede Burnley ud med Liverpool i 2015. Den engelske angriber har været hårdt plaget af skader, og Roberto Firmino virker ikke som en, der kan sparkes ud af startopstillingen. 

Omsider er Ings skadesfri, men udsigten til spilletid i Liverpool virker tåget, og derfor vil den 25-årige angriber angiveligt væk fra Anfield denne sommer. 

Derfor er der blevet spekuleret i, om Ings kunne vende tilbage til Burnley. Det kommer dog ikke til at ske. Det erfarer Burnley Express og Lancashire Telegraph.

De to lokalaviser hævder, at Sean Dyche hellere vil bruge energi på at hente Jay Rodriguez, som også har en fortid hos The Clarets. 

Ydermere melder aviserne, at Burnley vil forsøge sig med et dobbeltbud, der både sender Rodriguez og Craig Dawson tilbage til Premier League. 

Annonce