Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Lokalavis: West Bromwich vil leje i Arsenal til januar

23.12.2015 Kl. 19:36
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Héctor Bellerín har siddet solidt på højrebacken hos Arsenal, siden Mathieu Debuchy blev skadet i starten af 2015. Den spanske hurtigløber har gjort det fremragende, og franskmanden har været henvist til en plads på bænken.

Debuchy har udtalt, at han til januar vil være åben for et klubskifte i forsøget på at få spilletid frem mod næste sommers EM i Frankrig. Den franske landstræner, Didier Deschamps, vil kun benytte sig af spillere, der spiller fast på klubholdet, og derfor er et klubskifte Debuchys eneste mulighed.

Birmingham Mail har kædet Debuchy sammen med et lejeophold i West Bromwich, men det vil betyde, at klubben er nødt til at sende Serge Gnabry tilbage til Arsenal. Reglerne foreskriver, at en Premier League-klub ikke må låne mere end én spiller fra en Premier League-klub.

Debuchy har kun spillet to træningskampe for Frankrig siden VM i Brasilien.  

Annonce