Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Lokalavis: Sanchez i dilemma - et valg mellem penge eller trofæer

Af Jeppe Augustsen
11.01.2018 Kl. 22:48
Alexis Sanchez står i et dilemma, om han skal vælge Manchester City eller Manchester United. Det skriver Manchester Evening News.

Det kom som noget af en overraskelse, da flere medier begyndte at rapportere, at Manchester United skulle have meldt sig ind i jagten på Alexis Sanchez.

Inden for de seneste dage er Arsenal-stjernen rygtet til Manchester City, men det bliver altså ikke uden en kamp fra byrivalerne.

Manchester Evening News beretter torsdag aften, at Manchester United er håbefulde om at køb af Alexis Sanchez.

Mediet melder, at Manchester United har været i kontakt med Alexis Sanchez' rådgivere i flere omgange efter det fejlede skifte til Manchester City i sommer. De Røde Djævle er blevet meddelt af Arsenal, at det vil kræve et bud på £25 millioner, hvis de vil have chileneren. 

Alexis Sanchez kræver angiveligt i omegnen af £300,000 om ugen, og Manchester City vil ikke betale så meget – det vil Manchester United til gengæld. 

En kilde hos Manchester City har meddelt den lokale avis, at Alexis Sanchez skal vælge mellem trofæer eller penge, hvis begge Manchester-klubber får et bud accepteret. 

Men ifølge M.E.N er Guardiola & Co. ikke desperate efter at bringe Alexis Sanchez til Etihad Stadium, og hvis det ikke lykkes at hente ham til klubben i dette transfervindue eller til sommer, så kan Manchester City-fansene forvente en anden stor signing.

Annonce