Lokalavis: Manchester United vil have Valencia-midtbanespiller
Store ændringer kan være på vej på Old Trafford næste sæson, hvor Jose Mourinho rygtes kraftigt til Manchester United.
Derudover har De Røde Djævle også planer om at investere stort i nye spillere i sommerens transfervindue for at komme tilbage i toppen af Premier League og være mesterskabskandidater.
Der skal hentes spillere på flere forskellige positioner – heriblandt midtbanen, og her vil de angiveligt på rov hos Valencia. Ifølge avisen, Super Deporte, med base i Valencia, har Manchester United udset sig den 22-årige portugiser, Andre Gomes.
Valencia hentede Andre Gomes i Benfica sidste sommer på en permanent aftale efter et succesfuldt lejeophold og har kontraktudløb sommeren 2020.
Det vil blive dyrt for Manchester United at hente den unge midterforsvarer, da han har en frikøbsklausul på €50 millioner, men Valencia er muligvis villige til at sælge for mindre. Super Deporte beretter nemlig, at den spanske klub vil sælge lidt ud til sommer for at få styr på den økonomiske situation.
Derudover er det værd at bemærke, at Andre Gomes også har Jorge Mendes som sin agent, der også er agent for Jose Mourinho.