Lokalavis: Liverpool vil have ombejlet Lewandowski
Jürgen Klopp trænede i perioden 2010 til 2014 Robert Lewandowski i Dortmund, hvor han var med til at gøre ham til en angriber i verdensklasse.
I januar 2014 skiftede polakken til rivalerne fra Bayern München, hvor han siden har spillet sig op til at være blandt verdens bedste angribere.
Lewandowski er naturligvis en eftertragtet herre, hvor specielt Real Madrid åbenlyst har flirtet med angriberen.
Ifølge Liverpool Echo holder Liverpool FC også øje med Lewandowskis situation i Bayern.
Umiddelbart virker en handel meget urealistisk for Klopp og Liverpool, da Real Madrid rygtes at ville betale hele 750 millioner kroner for angriberen.
Lokalavisen skriver dog videre, at Mario Balotelli og Christian Benteke kan være på vej ud i Liverpool til sommer, hvor klubben vil lytte til bud på de to angribere.
Real Madrid er blevet idømt en transferkarantæne for de to kommende transfervinduer, men klubben er angiveligt optimistiske omkring at transferforbuddet bliver ophævet, hvorfor det bliver ualmindeligt svært for Liverpool at lokke Lewandowski til Anfield, hvis han skulle forlade de tyske mestre.