Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Lokalavis: Disse spillere kan forlade Liverpool til sommer

27.03.2018 Kl. 14:49
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Liverpool har allerede sikret sig Naby Keïta fra næste sæson, mens mange andre spillere også bliver rygtet på vej til Merseyside-klubben.

Samtidig vil The Reds også bruge sommeren på at skille sig af med enkelte spillere. Lokalavisen Liverpool Echo har taget et kig på de spillere, der formentlig ikke spiller i klubben i næste sæson: 

Emre Can

Liverpool vil meget gerne beholde den tyske midtbanespiller, men indtil videre er parterne ikke nået til enighed om en ny aftale, og Can kan dermed forlade Anfield gratis til sommer. Juventus eller Bayern München ligner et godt bud på Cans næste klub. 

Daniel Sturridge

Englænderen er for tiden udlejet til West Bromwich, hvor han dog ikke har spillet meget på grund af en skade. Netop skader har ødelagt meget for Sturridge, der sandsynligvis er færdig i Liverpool. Den tidligere Manchester City- og Chelsea-spiller havner muligvis i en midterklub i Premier League. 

Simon Mignolet

Har tabt pladsen i buret til Loris Karius. Belgieren udtalte for nyligt, at han gerne vil blive i klubben, men den manglende spilletid kan skræmme ham væk. 

Ragnar Klavan

Midtstopperen får ikke meget spilletid i Liverpool, hvor han ikke er Jürgen Klopps førstevalg i det centrale forsvar. 

Divock Origi

For to år siden spillede Origi en stor rolle for Liverpool på vej mod Europa League-finalen, men siden da er det kun gået én vej for angriberen, der har haft det svært som lejesvend i Wolfsburg. 

Lazar Markovic

Markovic har slet ikke slået til i Liverpool, og hans seneste lejeophold i Anderlecht har ikke været nogen succes.

Annonce