Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Lokalavis: City klar med stort bud på Shakhtar-stjerne

Af Pelle Rigtrup
13.01.2018 Kl. 07:27
Manchester City er klar til at smide £45 mio. på bordet for at få fat i Shakhtar Donetsks Fred, der også jagtes af Manchester United.

Manchester City har i et stykke tid vist interesse for Shakhtar Donetsks Fred, der da heller ikke har lagt skjul på, at han gerne vil spille i Premier League under Pep Guardiolas ledelse. 

For nyligt meldte Manchester United sig dog også ind i kampen om brasilianeren, der har spillet for den ukrainske storklub siden 2013, men City er fast besluttet på at sikre sig midtbanespillerens underskrift.

Ifølge Manchester Evening News er de lyseblå fra Manchester klar til at smide £45 mio. på bordet for Fred, der er udset til at erstatte Fernandinho på den centrale midtbane. 

Avisen skriver dog samtidig, at det vil kræve et større beløb, hvis Shakhtar skal slippe brasilianeren, men City har flere gange vist, at penge ikke er et problem. 

Fernandinho har været fænomenal på Manchester Citys midtbane i denne sæson, men han fylder 33 år til maj, og the Citizens er derfor på jagt efter fremtidens mand til midtbanen, hvor de har udset sig 24-årige Fred. 

Annonce