Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Loftus-Cheek dedikerer VM-slutrunde til afdøde Wilkins

Af Pelle Rigtrup
16.06.2018 Kl. 12:51
Englands unge midtbanespiller Ruben Loftus-Cheek dedikerer sommerens VM-slutrunde til Chelsea-legenden Ray Wilkins, der i starten af april gik bort.

4. april 2018 var en sorgens dag for engelsk fodbold, da den Manchester United- og Chelsea-spiller Ray Wilkins gik bort. 

Udover at spille et hav af kampe for både Manchester United, Chelsea og mange andre klubber nåede Wilkins også at repræsentere England 84 gange, heriblandt 10 kampe som anfører. 

På mandag tager England hul på VM 2018, når de møder Tunesien, og Chelsea-spilleren Ruben Loftus-Cheek dedikerer slutrunden til afdøde Wilkins: 

– Vi spiller alle kampene for Ray, udtaler Loftus-Cheek på vegne af sig selv og Chelsea-anfører Gary Cahill.  

– Han har været et kæmpe ikon for Chelsea og for fodbolden generelt. Jeg er sikker på, at mange af spillerne vil savne ham, og vi spiller denne slutrunde for ham.

Wilkins spillede for Chelsea fra 1973-1979, mens han også var ansat som assistent i klubben i flere år. 

Annonce