Lørdagens transferrygter: Real Madrid forbereder bud på Liverpool-spiller
Det ser heller ikke ud til, at det bliver i den nære fremtid, at Neymar skifter Paris Saint-Germain ud. Brasilianeren er således tæt på at forlænge sin kontrakt med den franske storklub frem til sommeren 2026 – Le10Sport
Real Madrid er angiveligt ved at gøre et bud på Liverpools Naby Keïta klar. Den spanske kongeklub ser den 26-årige midtbanespiller som en mand, der kan forynge og holde niveauet højt på midtbanen – Todo Fichajes
Det er ikke sikkert, at Diogo Dalot vender retur til Manchester United. Portugiseren har nemlig været rigtig glad for sit lejeophold hos AC Milan, og han vil gerne gøre aftalen permanent – Todo Fichajes
Manchester United er interesseret i Barcelonas megatalent Ilaix Moriba. Den 18-årige midtbanespiller har allerede fået kampe for det spanske storholds førstehold, og der forventes rigtig store ting af ham i fremtiden – Mundo Deportivo
Til sommer lader det til, at Leicester kommer til at sende et stort bud afsted til Celtic, hvor franske Odsonne Edouard løber rundt og scorer mange mål. Den 23-årige angriber har også tidligere arbejdet sammen med Brendan Rodgers – GiveMeSport
Juventus fortsætter med at holde øje med Paul Pogbas situation i Manchester United. Franskmanden har kontraktudløb i sommeren 2022, og han er endnu ikke blevet tilbudt en ny kontrakt – Calciomercato & The Telegraph