Lørdagens transferrygter: City forbereder kæmpe bud til Everton
Real Madrids kreatør James Rodriguez er blevet informeret om, at han kan forlade Real Madrid denne sommer, hvis Manchester United betaler de godt 500 millioner, som Los Galacticos kræver for colombianeren – Daily Mirror
Manchester City forbereder et officielt bud på den 22-årige Everton-forsvarer John Stones. Buddet vil formentlig slå den britiske transferrekord for en forsvarsspiller. Mens Everton ved, at de måske ikke kan holde på unge Stones, så håber – og satser de på, at de kan skræmme Lukaku-bejlerne væk med et vanvittigt prisskilt på omkring 700 millioner kroner – Daily Express
Romelu Lukaku er dog på radaren andre steder og Everton kan få en svær opgave ved at holde på den 23-årige EM-målscorer. Chelsea FC skulle spøge i kulissen og være klar til at lægge det nødvendige beløb, der sender Lukaku tilbage til hjerteklubben på Stamford Bridge – Sky Sports
West Bromwich er i forhandlinger med Palermo om et køb af midtbanespilleren Franco Vazquez. Prisen for den 27-årige spiller skulle være på omkring 140 millioner kroner. De personlige detaljer kan dog blive et problem og det er tvivlsomt, om West Brom kan blive enige med spilleren om en aftale – Calcionews24
En lille hentydning? Real Madrid-chefen Zinedine Zidane siger, at West Ham-playmakeren Dimitri Payet ''ville forbedre ethvert hold i Europa'' – Daily Mail
Watford skulle være klar til at betale lige over 100 millioner kroner for Newcastle Uniteds 24-årige kantspiller Andros Townsend. The Magpies har indset, at de må lade den hurtige Townsend gå og bejlerne i Premier League er mange efter en god sæsonafslutning for den tidligere Spurs-spiller – Newcastle Chronicle
Læs også: Courtois: Slutter ikke karrieren i Chelsea
Manchester City er endnu ikke enige med den 29-årige spanier, Nolito. Parterne forventer dog, at et skifte kommer på plads. City og Guardiola skulle være klar til at møde frikøbsklausulen på omkring 130 millioner kroner, som er en del af Celta Vigo-stjernens nuværende kontrakt – Manchester Evening News
Sunderland, Manchester United, Everton og Southampton er alle efter den tyrkiske landsholdsspiller Ozan Tufan. Den 21-årige Fenerbahce-midtbane scorede i Tyrkiets 2-0 sejr over Tjekkiet ved EM og har fået mange scouts til at se hans vej de seneste uger – Chronicle
Manchester Uniteds 20-årige angriber Ashley Fletcher har afvist en ny aftale på Old Trafford. Han var i sidste sæson udlejet hos Barnsley og har ikke udsigt til umiddelbar spilletid på Old Trafford. Leeds United er blandt de klubber, der meldes interesseret i Fletcher – Yorkshire Evening Post
Evertons angrebsreserve Oumar Niassé menes at være et transfermål for tyrkiske Galatasaray. 26-årige Niassé kom til Everton for 130 millioner kroner i februar måned, men har floppet fælt og har endnu ikke scoret for klubben – Talksport
Chelsea, Manchester United og Arsenal overvåger alle Alvaro Moratas situation. Den 23-årige spanke angriber blev hentet hjem til Real Madrid fra Juventus via en tilbagekøbsklausul og der spekuleres i, om Real Madrid vil sælge angriberen videre til Premier League med fortjeneste – Squawka
Ante Coric er blandt de yngste spillere ved sommerens EM-slutrunde, og nu kan det kroatiske supertalent være på vej mod et skifte til engelske Manchester City – Daily Mirror
Belgiske Michy Batshuayi skifter med al sandsynlighed væk fra Olympique Marseille denne uge, og West Ham og Juventus fører efter sigende kapløbet om den belgiske angriber, som også er med ved EM – The Guardian
Læs også: Liverpool klar med kæmpebud på Sadio Mané
Læs også: Agent sender Eriksen væk: Hovedpersonen afviser