Lørdagens spilforslag med Jacob Hansen
Norwich – Sunderland begge scorer, 15 units – Odds 1,90 bet365
En MEGA-vigtig kamp for begge, som næsten kan besegle Sunderlands skæbne, for taber de, bliver det særdeles svært at redde skindet endnu engang. Kommer den ene part først på tavlen, er den anden presset til at reagere, og derfor har jeg valgt at åbne med en satsning på, at begge scorer. Sunderland har ikke holdt nullet i deres seneste 10 udekampe i træk. Til gengæld har de altså også selv scoret i 9 af disse, så man hiver altså odds 1,90 på et udfald, som havde givet gevinst i ni af de seneste 10 udekampe. De spillede 1-1 hos Newcastle og 2-2 hos Aston Villa, de to andre hold der ligger blandt de nederste fire. Norwich lukkede mindst to mål ind i seks af deres seneste syv hjemmekampe. Derfor.
Everton – Southampton (draw-no-bet) 2, 50 units – Odds 1,90 bet365
For det første er Everton ligaens næstdårligste hjemmehold, som kun har slået et hold udenfor nedrykningszonen på hjemmebane i denne sæson. For det andet har de intet på spil i ligaen, men har til gengæld en udekamp mod Liverpool på onsdag og, IKKE MINDST, en semifinale på Wembley i næste weekends FA Cup mod Manchester United. Der skal da ikke risikeres NOGET som helst forud for sådan to kampe, og Saints kæmper stadig for at slutte på en af rigtigt sjove pladser. Deril skal lægges, at Everton er uden James McCarthy, og de har vundet 38 procent af deres seneste 48 kampe MED ham, men til gengæld kun 14 procent af de seneste 22 UDEN ham. Det lugter af formidabel timing for Southampton med et besøg på Goodison lige netop nu.
Manchester United – Aston Villa, United vinder til nul, 80 units – Odds 1,61 bet365
Aston Villa taber, men hvordan høster vi størst mulig værdi i at spille United? Efter min mening med ovennævnte væddemål. United har bare indkasseret syv kasser på Old Trafford i denne sæson, hvilket er den klart bedste statistik for ligaen. Villa er ligaens målfattigste hold, som kun har scoret et mål i deres seneste fem kampe.
Newcastle – Swansea (draw-no-bet) 2, 40 units – Odds 2,25 bet365
Der er intet, som indikerer, at Newcastle er på vej et bedre sted hen under Benitez, hvorfor jeg holder på Swansea, der kan spille helt frit i resten af sæsonen og bare nyde deres fodbold. Den slags kan også gå den anden vej, at holdet overhovedet ikke gider, men det ligner ikke rigtigt Swansea, og de har en aldeles fremragende historik mod Newcastle. De har ikke tabt de seneste syv møder, og heller ikke de seneste fire besøg på St. James Park, hvoraf de sidste tre i træk alle blev vundet.
West Bromwich – Watford (draw-no-bet) 1, 35 units – Odds 1,57 bet365
En komplet ligegyldig kamp for alle neutrale iagttagere, men jeg kan dog ikke tro, at West Bromwich har interesse i, at Watford overhaler dem i tabellen. Derfor kan det være en kamp, der fuser ud i en remis, men falder der en vinder, bliver det hjemmeholdet, som ikke har tabt til Watford i deres seneste 15 opgør.
Chelsea – Manchester City begge scorer, 30 units – Odds 1,66 bet365
Chelsea har intet at spille for, og så er det altså svært at vide, hvor meget de gider, når ingen ved, om de er på Stamford Bridge i næste sæson. Bortset fra dem som helt sikkert ved, at de ikke er der. Man skulle dog stadig tro, at en sådan kamp som denne er én af dem, hvor de gider, bare lige for at markere sig og drille en rival, men City kommer med masser af selvtillid efter deres noget overraskende sejr over PSG. Og de har den del mere på spil end Chelsea. Jeg har derfor valgt en jagt på mål, fordi Chelseas defensiv er hullet som en si. De har ikke holdt nullet i otte hjemmekampe og kun en gang i de seneste 11 på The Bridge. De har dog også selv scoret i de seneste 12 i træk. Desuden scorede begge hold i de seneste fire møder mellem disse to på denne bane.